I får en tryg opstart med oplæring, guides og fast sparring, så I hurtigt kan opdatere og vedligeholde jeres nye hjemmeside. For at vi kan lave en stærk opsætning, skal fundamentet være på plads fra start.
Derfor har vi samlet vejledninger, tjeklister og gode råd, der hjælper jer med at få styr på struktur, indhold og design, før vi bygger løsningen op - sammen med jer.
Som en del af pakken hjælper vi dig med at få header og footer til at spille, mens du bygger siden, modul for modul. Du får rådgivning hele vejen, og når du først har lært logikken, går det hurtigt og føles let.
Herunder viser vi eksempler på designs, der fungerer stærkt i praksis – især på mobil. Vi kan tilpasse, men anbefaler at tage udgangspunkt i en løsning, der allerede er testet og gennemprøvet.
Headeren
er toppen af hjemmeside. Det er typisk her, du finder logo, menu og de vigtigste genveje, så man hurtigt kan finde rundt.
Footeren
er bunden af hjemmesiden. Her ligger ofte kontaktinfo, åbningstider, links til sociale medier, adresse og andre nyttige oplysninger, som besøgende kan bruge, når de scroller ned.
Det er vigtigt, at både header og footer fungerer effektivt og er lette at bruge på både computer og mobil.
Med animation kan header og footer få et mere levende udtryk, der skaber blikfang og en tydelig “wau-effekt” fra første sekund. Små, rolige bevægelser (fx blade der falder, eller elementer der flyder let) gør siden mere moderne og indbydende, styrker det visuelle brand og guider besøgendes opmærksomhed – uden at forstyrre indholdet. Animation udvikles som tilvalg mod merpris.
Det viste eksempel er bevidst overdrevet for at tydeliggøre mulighederne. I praksis vil animationerne typisk være mere diskrete – fx små, rolige bevægelser eller et logo, der laver en let animation.
Se eksempel hos UNG Aabenraa og læg mærke til logoet øverst i venstre hjørne, som har en diskret animation.
Apricore – tilbud på design af ny header/footer (eks. moms)
1) Basispakken – i alt 14.600 kr.
Header/footer uden grafiske elementer (fx blade/cirkler). Inkluderer mock-ups, møder, udviklerarbejde, tilpasning af logo og ikoner, test på forskellige browsere og mobilvisninger samt rettelser.
2) Basispakken + Grafik – i alt 19.100 kr. (14.600 kr. + 4.500 kr.)
Header/footer med grafiske elementer (fx cirkler, blade eller lign.).
Inkluderer tilpasning og justering, så grafikken fungerer optimalt på både PC og mobil – uden at forstyrre indholdet.
3) Basispakken + Grafik + Animation – i alt 28.100 kr. (14.600 kr. + 4.500 kr. + 9.000 kr.)
Animation af de grafiske elementer for en tydelig “wau-effekt”. Eksempler: blade der falder ned, logo i bevægelse, eller cirkler der bevæger sig som små “satellitter” i header/footer. Effekten kan give en mere levende og iøjnefaldende oplevelse for besøgende.
Webtilgængelighed betyder, at alle borgere – uanset handicap eller funktionsnedsættelse – skal kunne bruge websteder og mobilapps fra myndigheder og offentligretlige organer. Det sikrer, at alle kan deltage i samfundslivet på lige vilkår.
Vil du vide endnu mere?
Besøg Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside – her kan du også se en god introduktionsvideo.
Her er fire korte eksempler på farvekombinationer. To viser for lav kontrast (svære at læse), og to viser god kontrast (anbefales til tekst og knapper).